Arv, dødsbo og skiftebehandling
Det er altid trist, når der sker et dødsfald i familien - og ud over det følelsesmæssige, kommer der så en masse praktiske og økonomiske beslutninger, der skal tages, og forhold der skal behandles.
Det er en god investering at kontakte en advokat, der har indsigt i dødsbobehandling, for at sikre sig, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet, da valget kan have store økonomiske og juridiske konsekvenser.
Advokatfirmaet Willadsen & Mejlholm kan tilbyde en hurtig og konkret rådgivning med henblik på, at De vælger den rigtige skifteform, ligesom vi rådgiver om arvingernes retsstilling og forhold.
Vi har mange års erfaring i såvel den teoretiske som praktiske håndtering af bobehandlingen.
Valg af skifteform kan være meget kompliceret - ganske vist ydes der en fin vejledning fra skifterettens side, men skifteretten rådgiver ud fra en "gennemsnitssituation", mens De ved at kontakte os, opnår en rådgivning på basis af Deres personlige forhold.
Der skal tages beslutninger vedrørende hvilken skifteform der skal vælges, den skattemæssigt gunstigste løsning, om boet skal sælge aktiverne eller om disse skal udloddes før salget - og meget mere - alle forhold, der kan betyde store besparelser for Dem som arving.